Tandlægeklinikken

Værdigrundlag

  • Vi lægger vægt på et tillidsfuldt forhold mellem patient og behandler.
  • Vi er imødekommende overfor dine ønsker og behov og giver individuel rådgivning.
  • Vores fornemste arbejdsopgave er at hjælpe dig til at bevare og pleje dit tandsæt hele livet. Vi tænker langsigtet og helhedsorienteret, og rådgiver om behandlingsmuligheder- og planer.
  • Vi har konkurrencedygtige priser, og går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi giver gerne et prisoverslag inden behandlingen.

Placering

Tandlæge- og Implantatklinikken Trianglen er en moderne tandklinik på 2. sal med central beliggenhed på Trianglen, Østerbrogade 74-76, hvor flere buslinjer og også metroen fra år 2019, stopper. Der er elevator i opgangen, som dog ikke er kørestolsvenlig pga. den ringe størrelse og stop mellem etagerne.

Lidt historik

Ejendommen er placeret mellem Ndr. Frihavnsgade og Odensegade på Trianglen, Østerbro.  Den er opført i 1888-90 og kaldes Sct. Petersborg. I 1716 havde den russiske Zar Peters stab nemlig hovedkvarter her, mens hans tropper lå på Fælleden.

Allerede fra opførelsen i 1890 var der tandlægeklinik her på 2. sal. Først Tandlæge Høyer til midt 1920’erne, siden Hess Petersen og fra 1951 Dan Ibsen-Bjerget og til sidst og stadig praktiserende, Søren Ibsen-Bjerget. Dette gør os til en af de ældste klinikker i København. Sørens søn Christian Ibsen-Bjerget, har pr. 1/10-17 overtaget driften på klinikken og håber at drive den i samme ånd og samme standard som sin far og farfar før ham.

Lokaler og faciliter

Klinikken har fire behandlingsrum, alle med digitalt røntgenudstyr, samt et lokale med panoramarøntgen, som giver os mulighed for at betragte hele tandsættet, kæbeled og kæbehuler.

Vi bruger det mest moderne udstyr i branchen, de bedste materialer og teknikker, og sikrer gennem kurser og videreuddannelse et opdateret og højt fagligt niveau. Vi modtager derfor også henvisninger fra andre klinikker inde for en bred vifte af behandlinger.

[i123_ncspacer pixels=”20″]

Velkommen på klinikken

Christian Ibsen-Bjerget